Ny Certa Plus sinuspumpe – markedets bedste i denne klasse og en bæredygtig løsning til shear-følsomme, tyktflydende farmaceutiske produkter

Certa Plus

Watson-Marlow Fluid Technology Group (WMFTG) lancerer koncernens nye Certa Plus pumpeserie til bæredygtig og fleksibel væskehåndtering af høj kvalitet til den farmaceutiske branche. Certa Plus er baseret på MasoSines store erfaring med sinuspumpeteknologi til mange forskellige former for anvendelse. Den nye Certa Plus sinuspumpeteknologi er et innovativt fremskridt i forhold til traditionelle lobepumper og giver producenter af farmaceutiske produkter en lang række fordele i form af lavere shear, lavere strømforbrug, fuld sporbarhed og den størst mulige renhed ved pumpning af sirupper, olier, cremer og geler.

Fremstilling af farmaceutiske produkter indebærer en række store udfordringer med hensyn til at sikre, at medicinen er af høj kvalitet og uden urenheder. Certa Plus er udviklet med henblik på garanteret renhed ved pumpning og har desuden konstrueret til at sikre kvaliteten for en bred vifte af farmaceutiske produkter. Pumpens effektive konstruktion forkorter ikke blot tidsforbruget til rengøring, men reducerer også strømforbrug, omkostninger og CO2-aftrykket.

Beskytter produktkvaliteten 

For den farmaceutiske branche er det afgørende at kunne opretholde kvaliteten af højværdiprodukter med en lang række forskellige profiler. Produktflowet med Certa Plus er stort set pulseringsfrit uden behov for ekstra pulseringsdæmpere. Det forbedrer flowmåler-præcisionen og varmeveksler-effektiviteten. Det lave shear ved væskehåndtering minimerer temperaturforøgelsen i den pumpede væske samt øger batch-ensartetheden og den endelige produktkvalitet.

Fleksibel, stabil væskehåndtering

Certa Plus kan overføre og håndtere en lang række vanskeligt håndterbare produkter lige fra sirupper og sukkeropløsninger til tabletprodukter. Pumpens kontinuerlige flow og høje ansugning muliggør effektiv produktion af pastilprodukter. Pumpen kan desuden nemt håndtere sirupper og sukkeropløsninger, fordi skylletætningen mindsker risikoen for, at sukkerbaserede produkter udtørrer ved tætningen. 

Ved fremstilling af forskellige farmaceutiske produkter resulterer varierende temperaturer i, at produkternes viskositet varierer. Ved f.eks. fremstilling af stikpiller medfører pumpning ved lavere temperaturer, at produktets viskositet øges. På grund af den kraftige ansugning kan Certa Plus-pumperne nemt håndtere tyndtflydende væsker, som f.eks. olier, og tyktflydende produkter, som f.eks. cremer og geler. 

Ren og effektiv teknologi

Pumpen gennemgår strenge test og overholder de nyeste krav, som er gældende for den farmaceutiske branche. Kompatibiliteten med Clean-In-Place (CIP) gør det nemt at rense pumpen og integrere den i en aseptisk væskebane. Pumpen kan dernæst vådvaskes uden adskillelse, og den er dampsteriliserbar og bakterietæt, så der ikke er risiko for produktrester eller kontaminering. Certa Plus er fuldt aseptisk certificeret (EHEDG type EL klasse og EHEDG type EL aseptisk klasse I), og alle komponenterne er fremstillet af råmaterialer, der er certificeret efter FDA- og USP-klasse VI. 

Pumpens uovertrufne sanitære konstruktion reducerer mængden af nødvendige rengøringskemikalier og forkorter tidsforbruget til rengøringscyklusser til et minimum og øger derved proceseffektiviteten. Desuden er denne pumpe et energieffektivt alternativ, idet den bruger op til 50 % mindre strøm end lobepumper og andre tilsvarende pumper, hvilket reducerer strømforbruget, og derved CO2-aftrykket, mærkbart.

  • Find et produkt

  • Find en lokal kontakt

  • Hjælp og vejledning

    For hjælp eller rådgivning, venligst kontakt os på:

    Kundeservice +45 43 94 00 65:

    Du kan også sende os en e-mail eller finde din nærmeste forhandler